Ungdomsskoleplan AU

Ungdomsskoleplan for Allerød Ungdomsskole

Ungdomsskolens lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov nr. 997 af 08. oktober 2004 om ungdomsskoler.

Bekendtgørelse af lov nr. 913 af 03. oktober 2000 om ungdomsskolens virksomhed.

Bekendtgørelse af lov nr. 790 af 20. november 1990 om ungdomsskolebestyrelser.

 

Formål

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det er Ungdomsskolens formål at tilbyde et bredt og varieret udbud af fritidstilbud med det formål at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi skal gøre eleverne nysgerrige på læring og interesserede i at etablere nye relationer. Fagviften ændres fra år til år og tilpasses de unges forslag og ønsker og undervisningen foregår om eftermiddagen, aftenen, weekender og i ferier.

 

Struktur for Allerød Ungdomsskole

Allerød Ungdomsskole beskæftiger sig primært med skoleformens kerneydelse: almen undervisning - dvs. fritidsundervisning - samt knallertkøreskole.

Målgruppen er de 13-17 årige: fra 7. klasse og op. Undervisningen er gratis og i skoleåret 2013-14 var der indskrevet 625 elever. Personalet består af en leder, en sekretær og en seniormedarbejder. Til varetagelse af undervisningen er der ca. 60 deltidsansatte, løst tilknyttede undervisere.

 

Ungdomsskoletilbuddet i Allerød omfatter:

- Almen undervisning

- Specialundervisning

- Knallertundervisning

- Rejsevirksomhed (i tilknytning til undervisningen)

- Andre aktiviteter, som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål, f.eks. sociale arrangementer (teaterforestillinger, foredrag, natbio m.m.)

 

Skolen har en række uformelle samarbejdsrelationer med blandt andet det lokale gymnasium og den lokale ungdomsklub.

 

Målgruppe

Ungdomsskolens tilbud er rettet mod kommunens 13-17 årige unge. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra aldersgrænserne.

 

Elevbetaling

Undervisningen er gratis for eleverne, men der opkræves et beløb til hel eller delvis dækning af udgifter materialeindkøb og i forbindelse med rejser, weekendture og ekskursioner

 

Lokaler

Undervisningen er organiseret på Engholmskolen og det er ligeledes her administration er placeret. Desuden har Allerød enkelte hold på Allerød Gymnasium. Ungdomsskolen råder ikke over egne lokaler, men benytter Engholmskolens undervisningsrum. Allerød Ungdomsskole benytter ligeledes Engholmskolens servicemedarbejderfunktion.

 

Ungdomsskolebestyrelsens ansvarsområde

Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme, budget for ungdomsskolevirksomheden og fastlægger på den baggrund principperne for ungdomsskolevirksomheden.

 

Ungdomsskolens ledelse og administration

Allerød Ungdomsskoles ledelse består af en ungdomsskoleleder og en projektkoordinatar med ledelsesansvar. Ungdomsskolelederen har det overordnede administrative, økonomiske og pædagogiske ansvar.

 

Ansættelsesforhold for leder, lærere og medarbejdere

Lederstillinger og lærerstillinger i Ungdomsskolen normeres og klassificeres i overensstemmelse med ”Aftale om lederstillinger i Ungdomsskolen” samt ”Overenskomst for lærere m.fl. i Ungdomsskolen”. Timelønnet personale ansættes af ungdomsskolelederen efter deres faglige og pædagogiske kvalifikationer. Ansættelse af timelønnede lærere omfatter kun de af ansættelsesbrevets aftalte timer.

 

Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning

2 repræsentanter udpeget af Byrådet

2 repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter

1 medarbejderrepræsentant

2 medlemmer valgt af eleverne ved ungdomsskolen

1 repræsentant for Fritidsnævnet, der deltager uden stemmeret

 

Ungdomsskolelederen er sekretær i bestyrelsen uden stemmeret. Elevrepræsentanterne har stemmeret, men må ikke deltage i afstemninger om eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.

 

 

STRATEGI FOR ALLERØD UNGDOMSSKOLE

 

Det er Allerød Ungdomsskoles mission

- at inspirere og hjælpe unge med at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer, der er med til at gøre dem uddannelsesparate og robuste til voksenlivet.

 

Det er Allerød Ungdomsskoles vision

- at de unge oplever Allerød Ungdomsskole som et attraktivt sted for læring og personlig udvikling, hvor mobilen er 2. prioritet og hvor man i høj grad kan få medindflydelse på at være ung i Allerød.

 

 

STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER

Tre strategiske fokusområder skal medvirke til at indfri visionen om at gøre ungdomsskolen til et attraktivt sted for læring og personlig udvikling samt til at sikre ungdomsskolens arbejde og indsatser er vigtigere end nogensinde:

  1. Ungeinddragelse og medindflydelse
  2. Identitetsdannelse
  3. Stærke fællesskaber

 

Fokusområderne er omsat i konkrete aktiviteter, jf. nedenfor, og der er opstillet strategiske mål for udviklingen. For alle tre fokusområder gælder, at indsatserne sker i tæt samarbejde med ungdomsskolens medarbejdere, de unge og deres forældre. Andre aktører spiller også en vigtig rolle i arbejdet med at opfylde vores vision – både internt og eksternt i kommunen, herunder folkeskolerne og andre ungdomsskoler.

 

  1. Ungeinddragelse og medindflydelse

Ungdomsskolen er de unges skole - og et aktivt tilvalg. Derfor er det vigtigt at tilbuddene er attraktive og matcher de unges interesser og behov, at udbyttet er tydeligt og brugbart og at der tales i øjenhøjde – i både den mundtlige og skriftlige kommunikation med de unge.

De unge skal kunne spejle sig i ungdomsskolen og have en oplevelse af, at man som ung reelt har mulighed for at få medindflydelse på ungdomsskolens virke og på sigt på ungelivet i Allerød.

Det betyder konkret, at:

  • De unges stemmer indtænkes i ungdomsskolens daglige virke og gøremål.
  • Underviserne tilstræber, at de unge i høj grad tænkes inddraget i undervisningen på holdene – både i forhold til indhold, valg af aktiviteter og ved evaluering.

 

  1. Identitetsdannelse

En vigtig del af ungdomsskolens daglige arbejde og indsatser er, at vi er med til at præge de unge og deres selvbillede i positiv retning. Vores målgruppe – de 13-17 årige unge - er i en livsfase, som ofte er præget af forandringer, usikkerhed og tvivl om eget værd – og hvor motivation og overskud kan svinge fra dag til dag. Her kan vi som tillæg til den almene folkeskoleundervisning tilbyde dem en hjælpende hånd med at håndtere de personlige udfordringer, som der ikke bliver undervist i på skolebænken, samt sikre fritidsaktiviteter og undervisning i nærværende og anderledes rammer med højt til loftet, hvor der er plads til alle.

Ungdomsskolens fordel er, at deltagelsen sker på frivillig og lystbaseret basis. Ulempen er, at de unge oplever at være mindre forpligtede, fordi udeblivelse ikke har nogen direkte konsekvenser og dermed har lettere ved at blive væk. Vi har derfor en vigtig opgave i at sikre, at vores tilbud reelt gør en mærkbar positiv forskel for de unges selvbillede og at de oplever, at der er en tydelig personlig gevinst ved at møde op.

Det betyder konkret at:  

  • Ungdomsskolen har fokus på, at alle hold skal kunne hægtes op på identitetsskabelse samtidig med, at enhver elev skal opleve, at eget selvbillede påvirkes positivt ved deltagelse.
  • Der under hver holdbeskrivelse på hjemmesiden sikres synliggørelse af udbyttet for den enkelte – suppleret med en udtalelse fra en tidligere elev, hvis der foreligger en sådan.
  • Ungdomsskolens undervisere til enhver tid fremstår som troværdige voksne, der er tydelige rollemodeller, herunder er undervisningsparate, er nærværende, viser interesse for de unge, er medinddragende osv.
  • Medarbejderne på kontoret udviser troværdighed og ansvarlighed i det daglige arbejde ved at svare hurtigt, kommunikere respektfuldt, udvise nærvær og interesse for de unge og forældre, der kontakter os.

 

  1. Stærke fællesskaber

En grundlæggende forudsætning for optimal læring er trivsel i trygge og stærke fællesskaber. Et stærkt fællesskab er bl.a. kendetegnet ved nærvær, tryghed og ansvarlighed, hvor man føler sig set og værdifuld og hvor alle har lyst til at bidrage til fællesskabet – med øje for de forskelligheder som hver enkelt har.

I ungdomsskolen har den enkelte underviser den fordel, at der er vidde rammer til læring og trivsel igennem leg og teambuildings-aktiviteter, da vi ikke er hængt op på officielle læringskrav og eksamener på samme måde som folkeskolen.

Ungdomsskoleholdene er oftest sammensat af elever fra forskellige skoler og giver mulighed for et nyt fællesskab på tværs af kommunen med andre end de sædvanlige klassekammerater – og med mulighed for at udfylde en ny og bedre rolle. Ulempen her kan være, at mange unge ikke tør møde op uden en eller flere venner under armen og det derfor kan være svært for den enkelte underviser at bryde disse mindre grupper op og få de unge til at socialisere på tværs.

Det er derfor vigtigt, at vi til enhver tid prioriterer fællesskabet.

Det betyder konkret at:

  • Ungdomsskolen har en vigtig opgave i at sikre, at underviserne helt fra start forstår at skabe stærke fællesskaber, kende egen rolle, kan sætte tydelige rammer for, hvad der forventes af den enkelte og være klædt på til at kunne håndtere de udfordringer, der måtte opstå.
  • Ungdomsskolen sikrer at prioritere et stærkt fællesskab over fagligt indhold i vores aktiviteter – og har samtidig fokus på identitetsdannelse samt ungeinddragelse og medindflydelse.

 

 

STRATEGISKE MÅL
I ungdomsskolen har vi formuleret 7 overordnede mål for vores ambition om at gøre ungdomsskolen til et attraktivt sted for læring og personlig udvikling, som vi sigter mod at nå i 2022. Løbende opfølgning på målene skal sikre, at vi er på rette vej i forhold til at indfri vores vision. Denne opfølgning sker på bestyrelsesmøder i løbet af året.

  1. De unges ungdomsskole
    Ungdomsskolen skal være til for de unge – og de unges stemmer skal ses og høres i Allerød.

Det betyder konkret, at:

  • Der oprettes et aktivt AU-ungeråd på tværs af kommunen i samarbejde med folkeskolerne. Ungerådet sammensættes af 2 repræsentanter fra udskolingen på hver skole (gerne fra de allerede eksisterende elevråd), som mødes på ungdomsskolen 6 gange årligt i skoletiden. Ungerådet får bl.a. indflydelse på ungdomsskolens aktiviteter og det tilstræbes, at de på sigt bliver de unges talerør i kommunen – fx i forhold til ungepolitikken.
  • Der søges efter 1-2 proaktive unge til ungdomsskolens bestyrelse – evt. deltagere fra ungerådet.
  • For at sikre et ungt ansigt udadtil oprettes der en stilling som studentermedhjælper. Stillingen opslås primo sommeren 2020 og de primære opgaver bliver ekstern kommunikation, herunder deltagelse på skoleturneen i august og januar og opslag på ungdomsskolens sociale medier samt alment forefaldende kontorarbejde for at sikre, at ungdomsskolen kommunikerer i et ’ungt’ sprog.

 

  1. Ungdomsskolen som proaktiv spiller i hele Allerød
    Ungdomsskolen bliver en markant, synlig og proaktiv spiller i hele Allerød.

Det betyder konkret, at:

  • Vi fortsætter vores 2 årlige skoleturneer i samtlige udskolingsklasser på alle skoler i kommunen – i august og januar.
  • De gode historie prioriteres og fortælles via pressemeddelelser og opslag på sociale medier. Der sendes minimum 8 pressemeddelelser afsted til avisen årligt – og der lægges minimum 3 månedlige opslag på de sociale medier.
  • Vi i ungdomsskolen prioriterer at indtænke, opbygge og forstærke det netværk vi har med andre ungeinstanser på tværs af kommunen – og at vi er proaktive i forhold til udvikling af nye ungeinitiativer/projekter - med øje for vores forholdsvis begrænsede ressourcer.
  • Vi har fokus på at opbygge lokale relationer, der kan hjælpe med at løse den geografiske udfordring fx ved at oprette hold i Lynge og Blovstrød, hvis behovet er til stede.

 

  1. Identitetsskabende undervisning og aktiviteter
    Ungdomsskolens aktiviteter skal være med til at præge de unges identitet i positiv retning, så de får et positivt udbytte ved at deltage og en oplevelse af, at de bliver bedre rustet til voksenlivet.

Det betyder konkret, at:

  • Der inden opstart foreligger en undervisningsplan for hvert hold, hvor underviser har beskrevet mål og indhold, herunder hvordan man påtænker at påvirke de unges identitet i positiv retning.
  • Det tilstræbes at udbygge åben-skole-samarbejdet og tilbyde undervisning på de områder, som handler om personlig udvikling og identitet, og hvor ungdomsskolens medarbejdere har særlige kompetencer at tilbyde. Vi sikrer derfor at holde en aktiv dialog med både udskolings-ledelsen og –lærerne på folkeskolerne og med studievejlederne på Allerød Gymnasium – og er selv opsøgende i forhold til at igangsætte aktiviteter – med øje for vores begrænsede ressourcer. På den måde kommer vi også i kontakt med de elever, som vi normalt ikke ville møde.

 

  1. Forældre betragtes som ressourcer og medspillere
    Allerød er generelt præget af ressourcestærke hjem med forældre, der gerne vil inddrages og med en økonomi, der gør, at vi har mulighed for at tilbyde en række aktiviteter med egenbetaling, som ellers ikke vil kunne gennemføres.

Vi har derfor som mål at være synlige og går i dialog med forældrene – især om de yngste i vores målgruppe.

Det betyder konkret, at:

  • Vi sender mail ud til alle 7. klasses-forældrene i starten af det nye skoleår med en kort beskrivelse af ungdomsskolen og de unges udbytte af vores tilbud – og at vi glæder os til at møde dem på forældremøderne.
  • Vi deltager på alle 7. klasses-forældremøderne i starten af skoleåret, hvor vi kort fortæller om ungdomsskolen og vores tilbud.
  • Vi ved holdstart sender en mail til forældrene med besked om, at vi glæder os til at se deres teenager i ungdomsskolen med dato og tidspunkt - i tillæg til den SMS, der sendes direkte til den unge. På den måde sikrer vi, at forældrene også er opmærksomme på fremmøde.
  • Der opkræves deltagerbetaling ved flere af kurserne til dækning af forplejning – både fordi det fremmer fællesskabet fx at drikke the eller spise noget sammen, men især fordi erfaringen viser, at en deltagerbetaling på fx 25 kr. virker mere bindende for den unge – måske fordi det er forældrene, der betaler.

 

  1. Netværk og samarbejde er en styrke
    En af udfordringerne ved at drive en lille ungdomsskole er færre muligheder for - og økonomiske ressourcer til - fx at skabe inspirerende læringsmiljøer, som nogle af de andre kommuners ungdomsskoler har. Generelt er kulturen i ungdomsskoleverdenen dog præget af, at man gerne vil samarbejde på tværs af kommunegrænserne og dermed drage fordel af synergieffekten – i forhold til at bruge hinandens kompetencer og faciliteter, men også i forhold til at gennemføre hold, der kan være svære at fylde på egen hånd.

Det betyder konkret, at

  • Det prioriteres at opretholde og udbygge samarbejdet med andre ungdomsskoler ved netværksmøder og proaktiv adfærd i forbindelse med tværgående initiativer og lån af faciliteter.

 

  1. Tydelig og brugbar evaluering
    Evaluering er et vigtigt styringsværktøj i forhold til at nå vores vision og sikre en positiv udvikling af ungdomsskolen. Det er derfor essentielt, at hele evalueringsprocessen optimeres og opprioriteres.

Det betyder konkret, at:

  • Evalueringsmetoderne optimeres i et lettilgængeligt og effektivt system, der gør data brugbare. Det overvejes i den forbindelse, om evalueringen på sigt skal gennemføres elektronisk og der indhentes i det tilfælde forslag til nyt system.
  • Det sikres, at der på hvert hold gennemføres evaluering af den enkelte elevs oplevelse af personlig udvikling ved at have deltaget, medindflydelse/inddragelse i undervisningen og oplevelsen af et stærkt fællesskab på holdet. Eleverne opfordres endvidere til at bidrage med forslag til forbedring og udvikling af Allerød Ungdomsskole.
  • Evalueringen indgå som et væsentligt element i forbindelse med sæsonplanlægning og udvikling, herunder følges der op på eventuelle kritikpunkter.

 

  1. Stærke fællesskaber

Ungdomsskolens aktiviteter skal i høj grad være præget af stærke fællesskaber – uanset hvilken underviser man måtte møde. Udfordringen her kan være, at vores undervisere ofte ikke er læreruddannede og ej heller har kompetencer i relationsarbejde, men blot er passionerede omkring deres fag. Vi har derfor en vigtig opgave i at klæde vores undervisere godt på til at løfte opgaven med at skabe et stærkt fællesskab for de unge.

Det betyder konkret at:

  • Der ved sæsonstart afholdes et kursus og/eller udleveres en letforståelig og brugbar manual, som sikrer, at alle undervisere er klædt godt på til at:
  • skabe trygge rammer og nærvær fra holdstart, herunder vigtigheden af at eleverne skal lære hinanden at kende ved fx små tillidsskabende lege og øvelser.
  • udarbejde en skriftlig handlingsplan før opstart for, hvordan man konkret forventer at skabe og sikre et stærkt fællesskab på holdet, jf. pkt. 3 om identitetsdannelse.
  • tale ansvarlighed på alle hold ved opstart, herunder vigtigheden af at melde afbud og at melde helt fra, hvis man ikke ønsker at deltage alligevel – og de konsekvenser det har på den korte og lange bane ved ikke at gøre det. Sæsonhold udarbejder første gang i fællesskab retningslinjer for, hvordan man er en god hold-kammerat.
  • kunne sætte en ramme for, at mobiltelefoner lægges væk under undervisningen med en tydelig forklaring om, at vi prioriterer nærvær – og gør det samme selv, med mindre den konkret skal bruges i undervisningen – og så forklares det.
  • følge op på fravær ved at kontakte den unge, så det bliver mere forpligtende at møde op.
  • sikre en løbende kommunikation med eleverne i løbet af sæsonen - på et med dem aftalt medie – om at møde op, om afbud, om ferier mv., så de unge oplever tilstedeværende voksne.