We love sport!
Hvis du har lyst til at finde ud af, hvordan verden ser ud under havoverfladen og er glad for vand, så er AUs dykkerkursus for begyndere garanteret noget for dig.
"Jeg lærte at dykke med flaske". "Jeg fik nye venner". "Jeg har fået dykker-certifikat, som kan bruges andre steder". "Dykkerturene er fede".
Dykkerkursus for begyndere
Kurset er for elever uden forudgående dykkererfaring. Du skal være fyldt 14 år eller minimum gå i 8 klasse. Du skal være fortrolig med vand, have gode svømmefærdigheder og kunne svømme 500 meter uden problemer.
På dette kursus er det muligt at få et CMAS 1-stjernet dykkercertifikat. Med certifikatet vil du være kvalificeret til at dykke i beskyttet farvand til 20 meter i Danmark og resten af verden.
Undervisningen foregår dels i Engholm Svømmehal, dels i klasselokale på ungdomsskolen (Engholm).
Træningen i svømmehallen vil være en kombination af dykkertræning og konditionsgivende øvelser. Formålet med træningen i svømmehallen er, at du får opbygget din fortrolighed med vand samt dine færdigheder i brug af dykkerudstyret. På denne måde sikrer vi, at du er klar til at dykke i åbent vand, når vi når sommeren.
Desuden skal du have en godkendt helbredserklæring. Det hjælper vi dig med.
Der er 2 ture med dykkerholdet:
Du behøver ikke tænke på dykkerudstyr, det har AU.
Pris er 2.000,- der indeholder uddannelsespakke med elektronisk lærebog, en nitroxdykkertabel, en neoprenlogbog samt selv certifikatet. Certifikatet kan dog først udleveres, når du har bestået både dine svømmehalsøvelser, din teoriprøve og deltaget på de ture, hvor vi laver de praktiske dyk, som skal bestås for at få dykkercertifikatet.
Ungdomsskolen og Allerød Sportsdykkerklub ORCA samarbejder om dette dykkerhold, så du bliver automatisk medlem af dykkerklubben. Som medlem af ORCA kan du bruge klubbens faciliteter, samt komme med på dykkerture på lige vilkår med ORCAs medlemmer, når du har dit certifikat.