We love sport!
Hvis du brænder for at lære at fiske eller måske allerede mestrer det, men mangler nogen at fiske med, så er fiskeholdet noget lige for dig. Fiskeholdet handler både om fiskeri og lidt grej-nørderi, men det handler også om hygge, oplevelser og historier.
Vi kommer til at bruge tiden på ungdomsskolen på at tjekke fiskegrejet ud, lære om fiskene og andet fiske-teori. Alt dette kommer vi til at tage med ud i praksis, når vi i nogen af
weekenderne tager ud på ture.
Jeg hedder Simon, er din underviser og har selv fisket de sidste 15 år. Jeg elsker altid at finde nye fiskekammerater, om de så er nye til fiskeriet, eller om de er veteraner, der har fisket hele
livet. Mit mål er at vise alle noget nyt eller spændende ved fiskeri og vise, at fiskeri kan dyrkes af alle.
Det er gratis at være med på fiskeholdet, men du skal forvente, at der kommer lidt udgifter til turene ud af huset - lidt afhængig af hvor vi skal hen.
Hvis du ikke selv har fiskegrej, har vi lidt du kan låne på ungdomsskolen. Skriv gerne om du skal låne, når du melder dig til.
Jeg glæder mig til at møde dig.