Knallertkøreskole og førstehjælp
Førstehjælpskursus for bilister
FØRSTEHJÆLPSKURSUS FOR BILISTER
Dette får du ud af kurset:
- Du får det førstehjælpsbevis, du skal bruge, når du skal tage kørekort til bil.
- Du lærer genoplivning og færdselsrelateret førstehjælp
Beskrivelse:
Skal du snart til at tage kørekort til bil, er det vigtigt, at du har gennemført et førstehjælpskursus inden. Ellers kan du ikke starte på køreskolen. Det siger loven.
Vi giver dig derfor muligheden for at gennemføre kurset på Ungdomsskolen. Du får 4 timer med basal genoplivning og 4 timer med færdselsrelateret førstehjælp.
Førstehjælpsbeviset er gyldigt i 1 år, så du skal huske at tilmelde dig på en køreskole til bil inden det udløber.
Kurset er KUN for dig, som skal have kørekort til bil og det foregår på Engholmskolen i grøn Blok, Rådhusvej 5, 3450 Allerød.