4812 7890 // alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk

Girlpower-café

Fællesskab og Unge-netværk

Savner du også et sted, hvor du kan tale åbent uden at være bange for, hvad de andre tænker?

Næste gang
tirsdag 14. maj kl. 16:00-18:00
Sidste gang
tirsdag 25. jun. kl. 16:00-18:00
Sted
Engholmskolen
Aldersgrænse
Fra 13 år til og med 18 år. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9.
Antal ledige pladser
Der er 3 pladser tilbage.

Beskrivelse

"Man skal være med for at lære dig selv at kende. Det er super fedt, og man er i et rum hvor man føler sig tryg, og kan snakke om sine følelser". "Jeg har lært at være mere lyttende og fået en bedre forståelse for hvordan andre mennesker har det. Jeg har lært mere om hvordan jeg selv er". "Man skal vælge at være med hvis man har lyst til at møde nye mennesker, og hvis man vil se verden fra et nyt perspektiv".
"Man skal melde sig til Girlpower-café fordi det er lærerigt og godt at møde nogen som måske har prøvet noget af det sammen som du har."


Din Girlpower-café - dit safeplace

Allerød Ungdomsskole inviterer nu til en ny omgang pige-café. Her kan du blive klogere på, hvordan man skruer op for selvsikkerheden og i et afslappet og fortroligt forum snakke med andre om det, som du måtte gå og tumle med. Vi har også inviteret en håndfuld supersøde og lidt ældre piger, der enten går på gymnasiet nu eller har gjort det for nylig. De vil fungere som en slags storesøstre, der meget gerne lægger øre til og giver gode råd med på vejen, hvis du har brug for det.

Hvordan foregår cafeen?
Vi starter hver gang med at tjekke ind sammen og byde eventuelt nye piger velkomne i gruppen, inden der gives en kort intro til dagens emne. Det kan fx handle om venskaber, grænser, forældre eller noget helt andet. Emnet skifter fra gang til gang, og du er med til at bestemme, hvad vi skal tale om.

Herefter deles alle i mindre grupper. Grupperne får en øvelse med ud, som skal løses sammen - enten ved at være kreative, snakke sammen eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at der er masser af tid til at hygge og få nogle gode snakke i grupperne.

Cafeen afsluttes med, at vi runder af sammen og siger på gensyn.

Det kan også være, at vi enkelte gange beslutter os for at se en film sammen, bager en kage, spiller et spil eller tager på tur. Uanset hvad er tanken, at vores Girlpower-cafe skal fungere som et safeplace, hvor der er plads til alle og hvor intet er for stort eller småt til at blive taget op.

Hvor og hvornår
Cafeen starter tirsdag d. 19. september og kører herefter hver tirsdag i lige uger. Det foregår på Kratbjergskolen, afd. Engholm fra kl. 16-18.

Vi står hver gang klar med fyldte snackskåle. Så bliver det hele tit lidt hyggeligere :)

Første gang
Hvis du er lidt nervøs første gang, er det helt normalt. Vi sørger for at tage godt imod dig og følger dig ind til en plads i lokalet, så du har nogle søde piger at sidde med.

Vi glæder os
Vi tør godt love dig, at det bliver møghyggeligt og vi glæder os til at møde dig og sammen få skabt verdens bedste Girlpower-cafe.


Andre hold i samme kategori