4812 7890 // alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk

Dykning - Begyndere

We love sport!

Hvis du har lyst til at finde ud af, hvordan verden ser ud under havoverfladen og er du glad for vand, så er AUs dykkerkursus for begyndere garanteret noget for dig.

Underviser
Victor Gyimóthy Mørup-Petersen
Nicolai Hjorting Krüger
Næste gang
onsdag 25. sep. kl. 19:00-21:00
Sidste gang
onsdag 19. mar. kl. 19:00-21:00
Sted
Grøn blok på Engholmskolen, Rådhusvej 5
Aldersgrænse
Fra 13 år til og med 18 år. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 8. 9. 10.
Pris
2100 kr.
Antal ledige pladser
Holdet åbner for tilmelding onsdag 14. aug. 2024 kl. 00:01

Beskrivelse

"Jeg lærte at dykke med flaske". "Jeg fik nye venner". "Jeg har fået dykker-certifikat, som kan bruges andre steder". "Dykkerturene er fede".

Dykkerkursus for begyndere
Kurset er for elever uden forudgående dykkererfaring. Du skal være fyldt 14 år eller minimum gå i 8 klasse. Du skal være fortrolig med vand, have gode svømmefærdigheder og kunne svømme 500 meter uden problemer.

På dette kursus er det muligt at få et CMAS 1-stjernet dykkercertifikat. Med certifikatet vil du være kvalificeret til at dykke i beskyttet farvand ned til 20 meter i Danmark og resten af verden.

Undervisningen foregår dels i Engholm Svømmehal, dels i et klasselokale på Engholmskolen.

Træningen i svømmehallen vil være en kombination af dykkertræning og konditionsgivende øvelser. Formålet med træningen i svømmehallen er, at du får opbygget din fortrolighed med vand samt dine færdigheder i brug af dykkerudstyret. På denne måde sikrer vi, at du er klar til at dykke i åbent vand, når vi når sommeren.

Der vil være 2 ture med dykkerholdet i juni måned. Datoerne fastsættes, når sæsonen starter.

Du behøver ikke tænke på dykkerudstyr, det har AU.


Prisen er 2.100 kr., der indeholder uddannelsespakke med elektronisk lærebog, en neopren-logbog, dykkerture samt selve certifikatet. Certifikatet kan dog først udleveres, når du har bestået både dine svømmehals- og teoriprøve samt de praktiske dyk.

  1. betaling er 1.100,- ved tilmelding
  2. betaling er 1.000,- 2/12-2024

 

Du skal også have en godkendt helbredserklæring for at kunne deltage på holdet.

Ungdomsskolen og Allerød Sportsdykkerklub ORCA samarbejder om dette dykkerhold, så du bliver automatisk medlem af dykkerklubben. Som medlem af ORCA kan du bruge klubbens faciliteter, samt komme med på dykkerture på lige vilkår med ORCAs medlemmer, når du har dit certifikat.

Underviser


 
Victor Gyimóthy Mørup-Petersen


 
Nicolai Hjorting Krüger

Anssat som ekstra ressource på dykkerholdene


Andre hold i samme kategori