4812 7890 // alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk

AU-cykelteam - find dit fællesskab i sadlen

We love sport!

Kom med i sadlen og få en super god oplevelse på to hjul

Næste gang
mandag 6. maj kl. 8:00-22:00
Sidste gang
torsdag 6. jun. kl. 8:00-22:00
Sted
Engholmskolen
Aldersgrænse
Fra 12 år til og med 17 år og 9 måneder. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9.
Antal ledige pladser
Der er 14 pladser tilbage.

Beskrivelse

Dette er måske Danmarks hyggeligste cykelhold for unge.


På cykelholdet træner vi cykling, vi snakker om cykler og vi lærer meget om os selv og om at sidde på en cykel og tænke/snakke.
Vi træner tre gange om ugen: tirsdag, onsdag og søndag. På hverdagene starter vi kl 15.30 og om søndagen starter vi kl. 11.00. Starten afgår altid fra P-pladsen på Engholmskolen, Rådhusvej 5, 3450 Allerød. Vi kører ture i Nordsjælland og træner på bakker og på Flyvestation Værløse. Vi træner selvfølgelig også hygge og af og til ryger der også en is eller et pizzastykke indenbords i forbindelse med træningen. Sammenhold og samvær er velset på holdet.
Så vil du gerne køre racercykel sammen med andre glade unge? Så kom og vær med, når vi starter op i løbet af marts 2024.
Formålet er at få gode lår, et stærkt fællesskab og en bunke gode og sjove oplevelser sammen. Der er både plads til helt nye ryttere og mere erfarne ryttere - og er du ny, står vi klar med gode råd og vejledning, hvis du har brug for det. Vi kører ud sammen og hjem sammen - og undervejs på turen bliver der helt sikkert også lagt et par spurte ind. Turen i weekenden er typisk noget længere end i hverdagen.

Hvis der er stemning for det på holdet, vil vi forsøge at arrangere deltagelse i et endagsløb et sted i Danmark. Måske med overnatning, hvis det er i Jylland. Det finder vi ud af, men vi tænker på:
- Jylland Hærvejsløb 29/6-2024 - der er flere forskellige distancer at vælge imellem
- Bornholm rundt på cykel 103 km: søndag 25/8-2024

Du skal selv sørge for for en cykel og for cykeltøj. Vi hjælper gerne med vejledning til indkøb. Fx kan vi anbefale dig at kigge på DBA, hvor der ofte er mange gode cykler til salg.

Vi glæder os helt vildt til at cykle med dig.


Andre hold i samme kategori