4812 7890 // alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk

Tag til Paris med dit franskhold

Ta' med os på tur

Så er det nu, at du får en enestående chance for at komme på en fantastisk weekendtur til byernes by.

Afviklet fredag 15. mar. kl. 8:00 - mandag 18. mar. kl. 22:40
Sted
Grøn blok på Engholmskolen, Rådhusvej 5
Aldersgrænse
Fra 12 år til og med 18 år. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9.
Pris
2600 kr.
Antal ledige pladser
Holdet er lukket for tilmelding

Beskrivelse

Paris er Europas mest romantiske hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig. En by med over 2,2 mio. indbyggere, som byder på både spændende historie og kultur, lækker mad og shopping i fine stormagasiner. Det er her, at du finder de berømte turistperler som fx Eiffeltårnet, Louvre, Sacre Coeur, Versailles Slottet og Triumfbuen, men hvad I helt præcist skal opleve på turen, er du sammen med de andre fra franskholdet med til at bestemme.

I skal overnatte på ’Ibis Budget Paris Porte de Vincennes’. Du kan se mere om hotellet her: http://ibis-budget-porte-de-vincennes.iledefrance-hotel.com/en/


Rejsetider
Fredag d. 15. marts 2024: København – Paris kl. 10.45-12.45 (mødetid i lufthavnen er senest kl. 8.15 i Terminal 2 ved 7-Eleven)
Mandag d. 18. marts 2024: Paris – København kl. 20.50-22.40 (bemærk den sene hjemkomst)


Pris
Turen koster 2.600 kr., som inkluderer:
Flyrejse København – Paris t/r med Norwegian inkl. skatter og lufthavnsafgifter
20 kg bagage pr. person á max 20 kg + håndbagage
3 overnatninger i 3-sengsværelser ad og inkl. morgenmad på Ibis Budget Vincennes
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Transfer fra lufthavn til Paris t/r

Dine egne udgifter på turen omfatter:
Al forplejning udover morgenmad
Eventuelle entreer
Børneulykkesforsikring, hvis denne ikke allerede haves
Rejseforsikring, hvis denne ikke allerede haves
Eventuel afbestillingsforsikring*, som koster 7% af rejsens pris + en obligatorisk statsafgift på 1,1% af forsikringssummen. Vær opmærksom på, at denne forsikring SKAL betales samtidig med depositum.

*Afbestillingsforsikringen dækker ved akut opstået sygdom inden afrejse.

I forhold til de ovenstående forsikringer vil vi anbefale, at du undersøger, hvad I allerede har tegnet i privat regi derhjemme, herunder også om en afbestillingsforsikring allerede indgår i jeres nuværende forsikringer.

Hvis du har spørgsmål til afbestillingsforsikringen, kan du kontakte Ann Madsen hos Euro Tourist Grupperejser på tlf. 9911 3400.

Skulle du ønske at tegne en afbestillingsforsikring, bedes du give besked om dette til Alex fra ungdomsskolen på allh@alleroed.dk allersenest ved tilmelding. Den ekstra udgift vil blive opkrævet på mobilepay umiddelbart herefter.

 

Betingelser for deltagelse
Depositum på 1.000 kr. (+ eventuel udgift til afbestillingsforsikring) skal betales senest d. 9. oktober 2023 og kan ikke refunderes. Vi booker rejsen hos en rejsearrangør og skal betale pengene med det samme for at sikre pladserne.

Restbeløbet på 1.600 kr. opkræves d. 10. januar og kan ikke refunderes herefter. 

Når du tilmelder dig rejsen, vil du blive bedt om at acceptere, at det samlede beløb bliver trukket på det anvendte betalingskort. Som beskrevet ovenfor hæves de 1.000 kr. med det samme, mens de resterende 1.600 kr. først trækkes i januar. 


NB!
Det er vigtigt, at du allerede nu sikrer, at dit pas og blå sygesikringskort ikke er udløbet på afrejsedagen, da du skal medbringe begge dele på turen.

Vi sender dig en pakkeliste og praktiske oplysninger om turen ca. 3 uger før afgang.

Skulle du eller dine forældre have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Alex på tlf. 4082 9708 eller på allh@alleroed.dk.


Tilbage er bare at sige, at vi glæder os HELT VILDT til en fantastisk oplevelse i Paris sammen med dig.

 

Infofolder Paris 2024.pdf
Rejsebetingelser Paris 2024.pdf
Fototilladelse - samtykkeerklæring.pdf

Tid og sted

fredag 15. mar. kl. 8:00 - mandag 18. mar. kl. 22:40
Grøn blok på Engholmskolen, Rådhusvej 5

Andre hold i samme kategori