48100851 // alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk

Kulturraketten 2024-2025

AU går i luften

På dette hold inviteres du med på den vildeste 'raketrejse' til et land i EU! Det bliver en lang rejse i 3 trin - med garanti for en oplevelse for livet!

Næste gang
onsdag 14. maj kl. 16:00-18:00
Sidste gang
søndag 22. jun. kl. 3:50-12:00
Aldersgrænse
For alle unge
Holdet er fyldt.


Beskrivelse

UPDATE MARTS 2025 - se nederst.

Er du nysgerrig på verden? Elsker du at opleve nyt, og har du mod på at kaste dig ud i den vildeste udfordring med en gruppe andre unge?

'Kulturraketten' er et EU-projekt, hvor vi søger ERASMUS+-midler, planlægger et internationalt projekt og bruger en uge i et andet EU-land sammen med en gruppe unge fra dette land, for at blive klogere på hinandens hverdag og den udfordring vi vælger at give os i kast med. Du er i høj grad med til at sætte dagsordenen for det emne, som projektet skal handle om. Det kan være fx miljø, ungetrivsel, samfundsdeltagelse eller noget helt syvende.

Der er ikke som sådan tale om et skoleprojekt, men mere om en uges intens rejse og møde med en helt anderledes kultur, hvor vi sammen dykker ned i et aktuelt emne. Det bliver sjovt, udfordrende og en oplevelse du vil have med dig resten af livet. I udlandet bor vi på hotel, hostel eller vandrehjem og skal ud og opleve landet på en helt anden måde end den traditionelle turist får lov til. Herudover er der masser af teambuilding på programmet, ligesom der vil være lidt tid på egen hånd. 

Du er med i hele processen - fra ansøgning, til planlægning, til rejse og til sidst evaluering. Rejsen kommer til at foregå i november 2025 og du skal kunne få fri fra skole, da det foregår i skoletiden.

Stort set alle udgifter bliver dækket af EU-midler, så det er en meget billig måde at rejse på. Til gengæld forudsætter det, at du aktivt går ind i projektet og er med hele vejen. Vi opkræver 500 kr. i tilfælde af uforudsete udgifter. Hvis ikke vi bruger pengene, returnerer vi dem efter rejsen. Pengene bliver først opkrævet i slutningen af foråret 2025, når vi kender de helt konkrete rejsetidspunkter.

Vi mødes ca. 9 gange, inden vi rejser afsted, og 2 gange efter hjemkomsten. Herudover bliver du bedt om at lave en sjov formidlingsopgave om projektet, når vi er retur fra udlandsrejsen. Det skal du nok høre meget mere om.

Alle interesserede får lov til at være med i opstartsfasen for at finde ud af, hvad Kulturraketten helt præcist handler om og om du selv føler dig parat til at være med. Når projektetansøgningen forhåbentlig er godkendt, sammensætter vi det endelige hold. Her bliver du bedt om at skrive en motiveret ansøgning, hvor du skal beskrive, hvorfor du gerne vil være med og hvorfor vi skal vælge dig. Når holdt er endelig sat, indkalder vi til informationsmøde for samtlige deltagere og forældre. 

Hop ombord - og sæt dit præg på verden!

Slide-show fra info-mødet d. 23.10.2024:

Kulturraketten intromøde 23.10.22.pptx



UPDATE fra mødet d. 18. marts 2025

Husk at notere følgende mødedatoer:

BYT TIL NYT-tøjmarked, lørdag d. 26.4.2025 kl. 10.00-13.00, Allerød Bibliotek
Den lokale forening for Frivillighed og Medborgerskab har rakt ud og spurgt, om vi vil hjælpe til det store 'Byt til Nyt'-tøjmarked på Allerød Bibliotek d. 26.4, da de mangler søde og friske unge frivillige kræfter. Det bliver en fantastisk dag, hvor vi sammen kan gøre en masse mennesker glade i bæredygtighedens tegn. Vi sørger for kage og drikkevarer, så ingen går sukkerkolde og er der til at hjælpe med at få det hele til at køre.
Hvis du også vil med, skal du sende en SMS til Ulla på tlf. 2615 1809 hurtigst muligt.

Næste Kulturraket-møde, onsdag d. 14.5.2025 kl. 16.00, Engholmskolen, Grøn Blok
Her trækker vi bl.a. lod om, hvem der sammen med Ulla skal med til et 2½-dags forberedende besøg i Finland i september 2025 og være med til at planlægge vores unge-udveksling i detaljer. Der er kun plads til en ung på denne tur og du skal være klar til at trække i arbejdstøjet, når vi mødes med vores finske partner og en af deres unge. Udover at planlægge programmet, tager vi også ud og kigger på vores overnatningssted lidt uden for Jyväskylä, så vi er top-forberedte på alle detaljer. Når vi kommer retur til Danmark, bliver din opgave at være med til at informere holdet om det hele sammen med Ulla.
Hvis du er interesseret i at komme med, skal du sende en SMS til Ulla på tlf. 2615 1809 inden d. 8.5, så du er med i lodtrækningen.

Forældre-infomøde, torsdag d. 12.6 kl. 17.00-18.00, Engholmskolen, Grøn Blok
Her vil du og dine forældre blive klædt rigtig godt på med alle detaljer om rejse, forsikring og en masse andet. 

KMD-Ironman, søndag d. 22/6 kl. 03.50-12.00, Helsingør (vi sørger for bustransport)
Vi står meget tidligt op! og kører til Helsingør og gør en KÆMPE FORSKEL for de deltagende atleter, samtidig med at vi tjener penge - dels til et godtgørende formål, som du er med til at vælge - dels til vores egen tur til Finland. Vi er med for 5. år i træk og vi lover dig, at det bliver en fantastisk oplevelse at være med i noget så stort.
Der er tæt på mødepligt til dette event, men skulle du alligevel være forhindret, må du meget gerne sende en SMS til Ulla på tlf. 2615 1809, så vi kan nå at finde et sæt ekstra hænder. 

Unge-udveksling i Finland - mandag d. 17. november til søndag d. 23. november 2025 (måske med hjemtur allerede lørdag d. 22. november)

Kontakt-info på underviserne:
Ulla, tlf. 2615 1809, ulho@alleroed.dk
Ronja, tlf. 2097 8722, rthm@alleroed.dk

Lektioner

Dato Tid Sted
tirsdag 19. nov. 16:00 - 17:30 Engholmskolen
fredag 29. nov. 18:00 - 20:00 Engholmskolen
lørdag 30. nov. 10:00 - 13:00 Engholmskolen
mandag 13. jan. 16:00 - 18:00 Engholmskolen
tirsdag 18. mar. 16:00 - 18:00 Engholmskolen
lørdag 26. apr. 10:00 - 13:00 Engholmskolen
onsdag 14. maj 16:00 - 18:00 Engholmskolen
torsdag 12. jun. 17:00 - 18:00 Engholmskolen
søndag 22. jun. 3:50 - 12:00 Engholmskolen

Andre hold i samme kategori